Jonas og det lille grimme ord

En historie for børn fra 4 år og opefter.

En dag sagde mor til Jonas, at nu skulle han i bad og  have vasket både ørerne og håret.
Det havde Jonas ikke lyst til.

“Vel vil jeg ej i bad, din -” Og så var det, at ordet  sprang lige ud af munden på ham ” – Røvprut”.
Ordet faldt lige ned på gulvet midt imellem mor og Jonas.
Mor blev helt overrasket og spurgte hvor han dog kendte  sådan et grimt ord fra og hvorfor han havde taget det
med hjem. Men Jonas sagde, at han havde fået ordet ovre  i skolen af en af de store drenge.
Han havde kun givet tre lakridser og to vingummier for  det. Det var billigt, for normalt plejede de slemme ord
at koste et helt stykke chokolade.

Mor sagde at hun ikke ville se det grimme ord i sit  hjem. Røvprut sad og kiggede op på mor og kunne ikke
forstå at den skulle være så grim som mor syntes. Men  mor tog godt fat i Røvprut’s ene øre og smed det lille
stakkels ord i skraldespanden. Røvprut landede lige midt  imellem en bananskrald og en gammel ugeavis.


Om onsdagen kom skraldemanden og hentede skraldeposen.
Den blev kørt ud på lossepladsen i den store skraldevogn og smidt ud til alt det andet skrald.

Røvprut trillede ud af posen og landede lige midt i  mellem nogle små nysgerrige ord.
“Hvem er i ?” spurgte lille Røvprut.
“Vi er Sgu’erne” sagde den største af dem “og nu fanger vi dig og fører dig hen til verdens grimmeste ord”.
Sgu’erne stak til Røvprut med deres små spidse spyd og førte ham hen til deres hule.
……......
Hulen var en gammel agurkekasse af flamingo. Midt inde i hulen var der en gammel coladåse. Oven på dåsen sad der
et stort og fælt ord med spidse tænder og et spyd der var endnu større end de små Sgu’ers.
“Velkommen til Sgu’ernes land mit lille ord. Jeg er den største Sgu i hele verden. Jeg har rejst med de største
banditter og de værste tyveknægte. Nu sidder de i fængsel, men jeg regerer over alle de Sgu’er som pæne
folk bare har smidt på lossepladsen.”
Det store grimme ord blev ophidset og hoppede og spyttede lidt når det talte.
“Vi piner og plager alle de pæne og velopdragne ord vi kan få fat på, lige indtil de er lige så grimme som vi er.
Til sidst er alle ord i hele verden som os. Til sidst regerer jeg over alle ord i hele verden.”
…....
Den store Sgu smilte lumsk og kiggede lige ind i øjnene på Røvprut.

“Hvad er så dit navn, min lille ven ?”
Røvprut prøvede at gemme sig, men blev skubbet frem igen af Sgu’ernes spidse spyd.
“Jeg hedder Røvprut og er smidt på lossepladsen fordi jeg er et grimt ord”.
“Røvprut” sagde den store onde Sgu ” det lyder ikke så grimt som mange af de andre ord jeg regerer over. Men
bare rolig, vi skal nok få dig gjort til et rigtig grimt ord.”
“Jeg har slet ikke lyst til at være et grimt ord. Jeg vil meget hellere være et pænt ord som alle anstændige
mennesker kan lide og jeg vil allerhelst tilbage til Jonas igen”

Røvprut var blevet rasende på den store Sgu og løb lige hen og sparkede til dåsen så Sgu’en faldt ned og dåsen
trillede hen og væltede alle de små Sgu’er. Røvprut løb det bedste han havde lært ud af agurkekassen og langt
væk fra alle de dumme Sgu’er.

Røvprut havde slet ikke lyst til at være som alle de andre grimme ord.

Så beslutter Røvprut at han vil rejse ud i den store verden for at møde nogle fremmede der godt kan lide
Røvprut og ikke synes den er et grimt ord.
Men det bliver ikke så godt som Røvprut havde håbet.

Først prøver han i et land hvor alle menneskene er gule og har små skæve øjne. Da Røvprut komme rejsende,
siger de “Zing Bing Røvprut” og så smider de ham ud af landet.
….
Så kommer han til et land hvor de alle sammen er glade og sorte. Men de siger “Zulu Bulu Røvprut” og så smider
de ham ud af deres land.
.......
I det næste land han prøver er der meget koldt og sne over det hele, men heller ikke her er der nogen der kan
lide det lille ord. “Pulli Mulli Røvprut” siger de og smider ham ud.

Uanset hvor i hele verden Røvprut er henne vil han altid hedde Røvprut og det ord er der ikke nogen der synes om.

Derfor rejser Røvprut hjem igen for starte på en frisk.
Han går ind i den fineste tøjbutik og køber det fineste tøj og de flotteste sko.
Røvprut går også ind til en frisør for at blive klippet.
“Dav jeg hedder Søren” siger frisøren” og hvad hedder så du ?”.
“Røvprut” siger Røvprut.
“Nå, det lyder grimt” siger Søren “- så skal du vel have midterskilning og små føntørrede krøller ved ørerne”.
Frisøren begyndte bare at klippe, men Røvprut var blevet ked af det og tænkte at det jo ikke nyttede at se pæn ud
i tøjet hvis alle mennesker stadig syntes at Røvprut var et grimt ord.

Da frisøren var færdig gik Røvprut hen ad fortovet og tænkte på hvor dejligt det var dengang han legede med
Jonas og alle de andre børn henne i skolen.

– Og bedst som han gik der i sine egne tanker kom Jonas gående på vej hjem fra skole.
“Jamen det er jo Røvprut.” siger Jonas forbavset “hvorfor er du dog så ked af det ?”.
Røvprut snøfter, tørrer næsen og siger “Der er ingen der kan lide mig. De siger alle sammen jeg er et grimt ord.
Men jeg har både fået nyt tøj og har været ved frisøren og fået den nydeligste frisure. Og der er stadigvæk ikke
nogen der kan lide mig, bare fordi jeg hedder Røvprut”.
“Hmm” siger Jonas eftertænksomt “det må vi da kunne gøre noget ved.”

Så fik Jonas en god idé.

“Nu har jeg det. Du skal bare tage navneforandring til et andet ord. Et ord der lyder meget pænere.”

Røvprut syntes det var en mægtig god idé.

“Ved du hvad Røvprut. Fra nu af skal du ikke længere hedde Røvprut. Jeg døber dig til: Sommerblomst.”

Og fra da af hed Røvprut Sommerblomst.

Det lille ord fik lov til at komme med Jonas hjem og mor syntes ikke længere det var et grimt ord.

Selv om hun syntes det lød lidt mærkeligt næste gang Jonas skulle i bad og have vasket både ørerne og håret,
for så sagde Jonas: ” Vel vil jeg ej i bad, din Sommerblomst”

Men mor kendte jo heller ikke hele historien om det lille ord.

Denne historie er oprindelsen til ordet røvprut, og er skrevet i 1992 af Malte Vedel Kobborg